KUNSTPLAKATER HÅNDMALET OG PRINTET AF YOUR'S TRULY.

 

Livlige, lokale og fantasifulde motiver fra en vaskeægte nordjyde.


- JA JA, DET ER UDEMÆRKET,

MEN HVEM ER DU?


- Jeg hedder Jacqueline Isaccer, og jeg er en ganske almindelig kvinde med den særlige hobby at male og fremstille plakater.


Det at tegne og male har været min hobby lige så længe jeg kan huske, men i 2020 begyndte jeg at prøve krafter med at male digitalt på iPad. Det er overraskende sjovt, og minder utroligt meget om andre medier. Nogle gode venner foreslog mig, at få printet mine malerier, og forsøge at sælge dem. Til min store overraskelse er det rent faktisk lykkedes at sælge en del billeder.  

De selv samme venner er grafikkere, og har hjulpet mig en del med det tekniske i at fremstille plakater. Nu er jeg nået så langt, at jeg selv kan printe mine billeder på min egen lille plakatprinter. 


Hvis du vil læse mere om mig, min baggrund og inspiration, kan du gå til fanen "Om".

Kreative ideer

Mine malerier er inspireret af min barndom i Skagen, naturen og min egen livlige fantasi. Folk spørger ofte om, hvor jeg får idéerne fra. Dette er umuligt at svare på, da idéerne som regel kommer ud af den blå luft. Det er som om, den del af hjernen har sit helt eget liv. Men jeg siger hjernen tak for alt det sjove jeg får lov at opleve ;-). 

Bedste værktøjer

Når det gælder værktøjer, må man godt være lidt af en nørd. Jeg har gjort et stort arbejde ud af, at finde den bedste printer til formålet, det bedste papir, og den bedste indpakning. Det giver resultater der står knivskarpt, og det er mit håb, at du har eller får samme erfaring med mine plakater.

Unik tilgang

Alle malerier er malet i hånden med en Apple Pencil. Derefter bliver de printet i en størrelse efter dit ønske, i min lille bolig i Nørresundby. 

Moderne materialer

Til min store begejstring er plakater meget in i moderne boligindretning. Plakater kan både være en del af en smuk billedvæg, eller stå alene på en væg som blikfang. Mine billeder kan fint bruges til begge dele.

Jeg bestræber mig på, at printe billederne i høj kvalitet, således at de bliver endnu smukkere rundt omkring i de små hjem :-). 

KONTAKT

Kontaktinfo

Du er velkommen til at kontakte mig direkte for at få mere at vide om de priser og tjenester, jeg tilbyder. Jeg er altid klar til at besvare dine spørgsmål.